-
1 знать
sb. adel, vb. kende, vb. kunne, vb. vide* * *Ivi,viipf.t. vide; kunne; kende; kende til; forstå sig påзнать кого-н. с детства have kendt ngn fra barnsbenзнатьо чем-н. vide ngt, være vidende ell. orienteret om ngtзнать своё дело forstå sig på, kunne sit kramзнать, что... vide, at...дать знать кому-н. о чём-н. lade ngn ngt vide, give ngn et praj om ngtдавать себя знатьgive sig til kende; røre på sigзная, что... i bevidstheden om, vel vidende, at...кто (бог, чёрт) его знает det må guderne vide; hvem vedне знать собой что-н. ikke være sig ngt bevidstона знай (себе)работает hun arbejder ell. hænger i som et jernон только и знает, что пьёт han bestiller ell. kan ikke andet end (at) drikkeон человек знающий han er et (meget) vidende menneske.II sb f adjзнатныйbeau- monde, den fornemme verden, high society.